Vi er forhandler af hydraulikolie fra FUCHS

Vores strategiske oliesamarbejde med FUCHS Lubricants Denmark, som er en global koncern med forretning i mere end 50 lande, gør det muligt at tilbyde mere end bare hydraulikolie til en fordelagtig pris. Samarbejdet gør det muligt at samle flere af dine indkøb ét sted og købe hydraulikolien direkte hos os.

Alle, der arbejder med hydrauliksystemer, ved hvor vigtigt det er, at alt fungerer helt som det skal. Et driftsstop kan hurtigt blive meget dyrt og være meget besværgeligt. En af de faktorer, der er med til at sikre at ens hydrauliksystem fungerer optimalt, er et velsmurt system.

Hydraulikolien fra FUCHS kan bruges til stort set alle områder, der kræver smøring – altså alt materiel, der bevæger sig som i hydraulik og lufttryk. Plejer du dine hydrauliske systemer, kan du spare energi, reducere CO2 udledningen, sikre teknisk ydeevne og forlænge levetiden på dit hydrauliksystem.

Vi forhandler blandt andet HYDRAWAY HMA og RENOLIN B HVI kvalitets hydraulikolier fra FUCHS, hvoraf begge hydraulikolier findes som 32, 46 og 68. De sælges begge i en dunk á 20 liter eller en tromle af 205 liter.

 

Hydraulikolien HYDRAWAY HMA

Denne olie er en halvsyntetisk zinkfri hydraulikolie med et højt viskositetsindeks. Olien er udviklet til hydraulik, der arbejder under krævende forhold. Hydraulikolien tåler et bredt arbejdstemperaturområde, og fungerer derfor aldeles godt under kolde skandinaviske vinterforhold, men også i varmere klimaer.

HYDRAWAY HMA er en askefri olie, og forebygger dermed filterrelaterede driftsproblemer. Hydraulikolien beskytter ydermere mod slitage, og sikrer en lang levetid for komponenterne. Det høje viskositetsindeks samt den høje forskydningsstabilitet og høje oxideringsstabilitet betyder, at produktet har optimal viskositet under skiftende arbejdsforhold i længere tid. Olien har en god kapacitet til at adskille luft og vand, og forhindrer også slamdannelse i hydrauliksystemer. Olien kan blandes med de fleste hydraulikolier.

Specifikationer: ISO 6743/4 L-HV, DIN 51524/3 HVLP, HOCNF
Godkendelser: BORSCH-REXROTH RE 90220

Hydraulikolien RENOLIN B HVI

Denne olie er en smøre-og hydraulikolie med et højt viskositetsindeks. RENOLIN B HVI har oxidantionsstabile baseolier, som er tilsat additiver, der er med til at øge stabiliteten af hydrauliksystemet. Olien er en zinkholdig HVLP hydraulik- og smøreolie, der overholder DIN-normen 51524-3.

Renolin olien er en højkvalitetsolie, der kan bruges som hydraulik- og smøreolie i mange forskellige typer af udstyr. Eksempelvis til lejer og gearkasser, eller hvor et højt viskositetsindeks og en god belastningsreserve er påkrævet. Olien anbefales specielt, hvis der er brug for en lav viskositet ved lav temperatur uden at olien bliver for tynd.

Specifikationer: DIN 51524-3: HVLP, ISO 6743-4: HV, ISO 11158: HV.
Godkendelser: Parker Hannifin (Denison) HF-0 / HF-1 / HF-2.