Gevindguide - identificer gevindtype samt tætningsform

Gevindtypen og tætningsformen er afgørende for at dine komponenter overhovedet kan skrues sammen og at de holder tæt når de er skruet sammen.

Hvis du er i tvivl om hvordan du identificerer gevindtype og tætningsform, har vi lavet en udførlig guide, som vil hjælpe dig med at identificere gevindtype og tætningsform for de mest anvendte standarder – Metrisk, BSP (BSPT/BSPP), NPT/NPTF og UN/UNF/SAE.

Mange gevindtyper ligner hinanden og forskellene kan være svære at se med det blotte øje, men er som sagt af afgørende betydning.

Vores gevind-identifikations kit indeholder en række værktøjer til at identificerer de forskellige elementer som er nødvendige for at kunne fastslå både gevindtype og tætningsform. Du kan købe gevind-identifikations kittet her.

Download PDF Guide med gevindtabel:

Identifikation af gevind

1.Er der tale om han-gevindet eller hun-gevind? Identificer hvorvidt der er tale om han-gevind (også kaldet udvendigt gevind) eller hun-gevind (også kaldet indvendigt gevind) kan nemt identificeres ved en simpel visuel inspektion.


2
Identificer om gevindet er parallel eller konisk. Ofte vil en visuel inspektion være nok til at identificerer om et gevind er parallelt eller konisk. Et parallelt gevind har samme diameter fra første til sidste gevind-"rynke", hvorimod et konisk gevind vil diameteren være større i den ene ende end i den anden ende. Hvis du ikke kan vurdere om der er tale om parallelt eller konisk gevind ved en visuel inspektion, kan du måle dig frem til det ved af bruge en skydelære. Du tager tre målinger på gevindet (i hver ende samt på midten). Hvis de tre målinger viser samme diameter, er gevindet parallelt. Hvis de tre målinger viser tre forskellige størrelser, er gevindet konisk.

En hurtig tommelfingerregel er, at hvis din fitting er med o-ring, vil der oftest være tale om parallelt gevind.

Når du har identificeret om gevindet er parallelt eller konisk har du også en indikation af gevindtypen.

NPT/NPTF, BSPT og metrisk konisk er alle eksempler på koniske gevind. UN/UNF, BSPP og metrisk parallel er alle eksempler på paralle gevind.

 


3. Identificer gevindets stigning.
Stigningen af gevindet angives på  to forskellige måder. For tommegevind angives stigningen ved antallet af gevind-"rynker" pr. tomme. For metrisk gevind angives stigningen ved afstanden mellem gevind-"rynkerne" (målt i mm).  

Den sikreste måde at fastlåg gevindstigningen er at bruge et specialværktøj. Dette værktøj er inkluderet i gevind-identifikations kittet her. Når du bruger værktøjet, så mål gerne med forskellige stigningsstørrelser, da det kan være svært at afgøre hvilken der passer bedst.

Stigning i gevindet

Gevindtæller

4. Mål gevindets diameter. Brug en skydelære til at måle gevindets diameter. Er der tale om han/udvendigt gevind, er der tale om en yder diameter (O.D. - Outer Diameter). Er der tale om en hun/indvendigt gevind er det en indre diameter (I.D. - Inner Diameter). Er gevindet parallelt, kan diameter måles hvor som helst på gevindet. På et konisk gevind måles diameteren på den 4.-5. gevind-"rynke".

Måling af ydre og indre diameter

5. Identificer standarden for gevindet. Du har nu indsamlet en række informationer som kan hjælpe dig med at identificere gevindet.

Vær opmærksom på at NPT og BSP ligner hinanden rigtig meget og kan være svære at adskille. Her kan de være en hjælp hvis du ved, om producenten af applikation/fittingen er amerikansk eller europæisk. NPT er nemlig en amerikansk standard, hvorimod BSP er en britisk/europæisk standard.

Læs en mere uddybende beskrivelse af de forskellige gevindtyper/standarder her.

Hjælpeskemaer til identifikation af gevindtype: 

Gevindtype oversigt Skema gevindstørrelser

 

Nyttige forkortelser for gevindstandarder

  • BSPP – British Standard Pipe Parallel
  • BSPT – British Standard Pipe Tapered
  • DIN – Deutsche Industrial Norme
  • ISO – International Standards Organization
  • JIC – Joint Industrial Council
  • JIS – Japanese Industrial Standard
  • NPTF – National Pipe Tapered Fuel
  • NPTM – National Pipe Straight Mechanical
  • ORB – O-Ring Boss

 

Besøg vores webshop

Typiske internationale gevindtyper og tætningsformer:

  • BSPP
  • BSPT
  • Flat Face Port with BSPP (ISO 1179-1)
  • Flat Face Port with Metric (ISO 9974-1)
  • JIS 300 Flare
  • JIS Metric 30° Flare (Komatsu)
  • Metric 60° Cone
  • Metric Tube Compression (DIN 2353 24° Cone)

 

Typiske amerikanske gevindtyper og tætningsformer:

  • JIC 37° Flare (SAE J514)
  • NPSM
  • NPTF
  • O-Ring Face Seal (SAE J1453)
  • O-Ring Pilot Threads
  • SAE 45° Flare (SAE J512)
  • SAE Inverted Flare (SAE J512)
  • SAE Straight Thread O-Ring (O-Ring Boss)