HoseAssembler Guide

Med Hydraulikken.dks nye HoseAssembler kan du selv sammensætte dine hydraulik-slanger og bestille dem direkte over nettet.
Med HoseAssembleren går du aldrig galt med sammensætningen af komponenter. HoseAssembleren sørger for at fjerne overfløde valgmuligheder samtidig med at du krydser af. På den måde er du sikker på at din bestilling også er teknisk mulig.

 

One-piece eller two-piece komponenter?

Hvordan gør jeg?

Som du nok allerede ved, så består en hydraulik-slange af en længde hydraulik-slange og en hydraulik-kobling i hver ende. Som det første bliver du bedt om at vælge om du vil sammensætte din slange af one-piece komponenter eller two-piece komponenter.

Billede 1: Første beslutning. Skal slangen anvende one-piece komponenter, eller two-piece komponenter?


Vælg maks arb. tryk ved at klikke på ikonet under Generelle indstillinger

Egenskaber

Når du har valgt One-Piece eller Two-Piece, får du vist en mængde valgmuligheder. Som det første kan du se at menuen ”Generelle egenskaber” allerede er åbnet.

Her kan du gå i gang med at specificere din slanges egenskaber. Ønsker du at starte med at vælge en egenskab, som f.eks. maksimalt arbejdstryk, eller koblingsserie, så skal du klikke på billedet eller den lille blå boks nedenunder.

Billede 2: Klik på et af ikonerne for at få vist hvilke muligheder du har for denne egenskab. Her er menuen for Maks arbejdstryk blevet åbnet.

OBS!
Vil du hellere starte med at vælge koblinger, kan du springe ”Generelle egenskaber” over og gå direkte til koblings-menuerne. Klik på ”Kobling 1” eller ”Kobling 2” for at starte her i stedet.

 

Efter maks arb. tryk er valgt kan du se hvordan nogle af mulighederne bliver sorteret fra.

Når du har truffet et valg, vil du kunne se at mængden af muligheder indsnævrer sig. HoseAssembleren sikrer sig at du ikke træffer ”forkerte” beslutninger. Har du valgt et maksimalt arbejdstryk på 345 Bar, så fjerner HoseAssembleren alle de valgmuligheder, der ville give et maksimalt arbejdstryk på mindre end 345 Bar.

Billede 3: Efter at 345 Bar er valgt som maks. arbejdstryk, er der nu kun 3 slangestørrelser tilgængelige, hvor der før var 5 tilgængelige.

 

Her vælges koblingens vinkel. Der er ikke noget krav til hvad du starter med at vælge

Når du er færdig med ”Generelle egenskaber”, så kan du klikke på ”Kobling 1” eller ”Kobling 2” og gå i gang med at definere koblingernes egenskaber. Du behøver ikke at være færdig med ”Generelle egenskaber” før du går til ”Kobling 1” eller ”Kobling 2”.

Billede 4:Her vælges koblingens vinkel. Der er ikke noget krav til hvad du starter med at vælge. Hop direkte til kobling 1 eller 2, hvis du hellere vil starte her.


Kender du ikke slangeløsningens egenskaber, men derimod komponent-navnene, kan du i stedet vælge slange og koblinger direkte fra en produkt-liste

Komponenter / Produkter

Kender du ikke slangeløsningens egenskaber, men derimod komponent-navnene, kan du i stedet vælge slange og koblinger direkte fra en produkt-liste.

Under fanerne ”Kobling 1” og ”Kobling 2” finder du nederst et punkt, der hedder ”Vælg Kobling fra liste”. Under ”Generelle egenskaber” finder du punktet ”Vælg Slange”. Kender du koblingens navn / varenummer kan du søge efter dette i feltet øverst i menupunktet.

Produkterne på denne liste er ligesom alle andre valgmuligheder begrænset af de valg du tidligere har truffet. I eksemplet på billede 5 er der i forvejen valgt two-piece komponenter, maks. arbejdstryk på 345 Bar og at kobling 1 skal have vinkel 90º. Derfor ses kun two-piece komponenter i 90º, med maks arbejdstryk på 345 Bar eller højere.

Billede 5: Her ses et eksempel på en produkt-liste. I eksemplet er der valgt at koblingen skal have vinkel 90º og være i two-piece. Derfor er der kun er two-piece koblinger med 90º-vinkel tilgængelige på listen.


Oversigten på slangen og komponenterne

Oversigten

Til højre på skærmen kan du se hvordan din slange-løsning udvikler sig. Her kan du se hvilke egenskaber din konfiguration får. Når du ser et grønt flueben ud for de tre øverste punkter, så betyder det at din slange-løsning er klar til at lægge i kurven.

I oversigten står nogle af egenskaberne i grå tekst. Disse egenskaber er dem, som HoseAssembleren vælger for dig. I eksemplet på billede 6, er kobling 1 valgt fra produkt-listen. Den valgte kobling passer kun på en slange i 3/8”, hvilket gør at denne egenskab nu står i gråt ud for Slange str.

Billede 6: Først når alle 3 komponenter er defineret vil "Læg i indkøbskurv" være tilgængelig.

OBS! Inden du trykker på ”Læg i indkøbskurv”, er det vigtigt at du har defineret slangens dimensioner. Se næste afsnit.


Slangens længde måles fra kobling til kobling

Dimensioner

Inden du lægger din slange i varekurven er det selvfølgelig vigtigt at du også vælger slangens dimensioner. Slangens længde måles fra kobling til kobling. Har du valgt en kobling med vinkel i begge ender af slangen, så er det også nødvendigt at du definerer koblingernes forskydningsvinkel.

Billede 7: Nederst i HoseAssembleren finder du længde og forskydningsvinkel.

Forskydningsvinkel

Ud over koblingernes egne vinkler, som kan være 0º, 45º og 90º, kan der også være behov for at definere forskydningsvinklen. Dette er nødvendigt når begge koblinger er med vinkel, som den på billede 7.

Forskydningsvinklen er koblingernes indbyrdes vinkel i forhold til hinanden. Hvis man betragter slangen fra en af koblings-enderne og ned langs slangestykket, så måles vinklen mellem den bagerste kobling og den forreste, hvor den bagerste ligger vinkel 0º. Det betyder ikke noget, hvilken en af koblingerne man har forrest og bagerst, når man måler vinklen.

Sådan bestemmes forskydningsvinklen:

  1. Betragt slangen fra en af koblings-enderne.
  2. Vælg den bagerste kobling som nulpunkt (0º).
  3. Mål vinklen fra nulpunket og den forreste kobling.
Længden måles i mm og måles fra kobling til kobling

Længde

Længden måles i mm og måles fra kobling til kobling. Målet tages fra midten af det punkt, hvor slangen forbinder hydraulikken. Bemærk særligt omløber-koblinger, da selve forbindelsen sidder et stykke inde i koblingen. I billede 8 er der vist en række forskellige koblings-typer og hvorfra man måler længden ved disse.

Billede 8:Forskellige koblings-typer og hvorfra man måler længden.

Bemærk især omløber-koblingerne, der måles fra den indvendige kontakt-flade. Omløber koblinger for 90º, 0º og 45º er vist i højre side i henholdsvis det øverst, midterste og nederste eksempel

Er du i tvivl om hvordan du bestemmer slangens længde kan du finde yderligere instruktioner i Hydroscands og Parkers varekataloger her:

Hydroscand - Teknisk Information s.363 (pdf)
Parker - Teknkisk Information s.Aa-12 (pdf)

Eller kontakt os:
tlf.:63 12 34 56
email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Brug bestillingsnummeret næste gang som findes på din faktura

Genbestilling

Brug bestillingsnummeret næste gang.
Når du har købt en slange via HoseAssembleren, kan du bestille den samme slange igen hurtigt ved at bruge det varenummer din slange har fået. Varenummeret finder du på din faktura eller din ordre-oversigt på Min Konto

Billede 9: Her ses et eksempel på en ordreoversigt med en slange designet i HoseAssembleren. Slangens varenummer er her markeret med blåt.

Klik på 'Indlæs slange'  øverst i HoseAssembleren og indtast dit bestillingsnummer på slangeløsningen

Klik på ”Indlæs Slange”-linket øverst i HoseAssembleren og indtast dit varenummer fra fakturaen. Slange-løsningen bliver automatisk indlæst igen, og du kan lægge slangen i indkøbskurven uden at skulle definere egenskaberne forfra.

Billede 10: Klik på "Indlæs hose" for at indlæse en slange ud fra varenummeret.


Brug bestillingsnummeret næste gang som findes på din faktura

Når slangen er klar

Når du er klar og tilfreds med koblingens komponenter og egenskaber, klik da på ”Læg i indkøbskurv”. Din slange-løsning er nu defineret og lagt i indkøbskurven, og du kan nu vælge at gå til betaling, shoppe videre i vores webshop, eller starte forfra med en ny slange-løsning.


Prøv den nu!

Prøv vores unikke HoseAssembler, det er nemt og hurtigt